Kunstig intelligens (forkortet AI og "AI: Kunstig intelligens" for engelsktalende) er teknologien til at skabe computerprogrammer eller robotter, der er i stand til at udføre opgaver, der udføres af manden, der beder om forståelse, ræsonnement, tilpasning, en læreplads, en organisation og hukommelse.

Hvordan defineres kunstig intelligens?

Kunstig intelligens bruges i dag på flere områder, såsom:

  • banksystemet (risikovurderingssystemer, der er knyttet til tildeling af kredit),
  • spil eller videospil (computerskakspil f.eks. med intelligente strategier),
  • hæren (med udvikling af autonome systemer såsom droner)
  • medicin (med diagnostiske understøttelsessystemer)
  • stemme- eller ansigtsgenkendelsessystemer, GPS, smartphones eller endda biler (f.eks. Google Cars frittstående biler).

Denne teknik, der sigter mod at forbedre mænds liv, debuterede i 50'erne og har derfor fortsat udviklet sig. Fra den enkle computer, der var i stand til at udføre nogle beregninger, flyttede vi til autonome halvintelligente droner.

Kunstig intelligens kender en usædvanlig hurtig progression og har ret positive spin-offs, da det stimulerer kreativiteten, sparer tid (med bil f.eks. Takket være Bluetooth kan du bede din smartphone om at ringe til en korrespondent sidstnævnte ringer selv nummeret.
Dette er også gavnligt for din sikkerhed i bilen) og optimerer delingen af ​​ideer og viden.

Hvad er AI's udfordringer i 2020?

Målet med kunstig intelligens er at gengive det menneskelige kognitive system for at lindre mænd. En sådan teknologi er naturligvis afhængig af brugen af ​​avancerede algoritmer.

Hvis AI har indflydelse på vores daglige liv, sigter den også til at omdanne de resterende grænser mellem menneske og maskine. I 2020 er tre hovedspørgsmål tæt knyttet til kunstig intelligens.

Økonomiske spørgsmål

I 2020 er tiden inde for "platforming" af økonomien. Virksomheder begynder at jage efter digitale data via deres websteder. I USA har GAFAM (Google, Amazon, Facebook, Apple, Microsoft) et monopol på markedet. Men Kina er også en størrelse på dette område.

Derudover vil automatisering af opgaver og demokratisering af RN'er sandsynligvis ødelægge flere job end de skaber.

Etiske spørgsmål

I dag udgør alle de indenlandske applikationer vigtige risici med hensyn til respekten for privatlivet og personoplysninger. Hvordan kan vi være sikre på, at brugernes data ikke sælges til den mest rentable virksomhed? Så definitionen af ​​en fuld juridisk status for robotter og andre kunstige intelligenser drøftes nu.

Teknologiske problemer

AI præsenterer også teknologiske problemer, der er relateret til de anvendte algoritmer. For eksempel rejses ofte spørgsmålet om piratkopiering af køretøjer (droner, autonome biler) eller tab af kontrol over det ene eller det andet af disse systemer. Desuden kan berettigelsen af ​​bestemte algoritmer ikke garanteres, uden at verifikationsværktøjer er på plads.

Som en indikation, i tilfælde af algoritmer, der bruges til spredning af nyheder på de sociale netværk eller endda for personaliserede reklamer, beviser intet, at de videregivne oplysninger ikke er falske (falske nyheder).

Hvad er grænserne for kunstig intelligens?

Kunstig intelligens har styrken til at gengive intelligent opførsel, der ligner en mand, men den har også begrænsninger. AI er faktisk ikke i stand til at føle følelser, have en samvittighed (hvilket er ret biologisk og ikke materielt).

Det er umuligt for ham at selv forbedre sig, selvkritisere eller selvkorrigere. For dette kræver det menneskelig indgriben.

Udviklere arbejder for at gøre disse programmer mere effektive eller blot forsøge at humanisere dem. Dette kan føre til drifter, hvilket er bekymring hos nogle brugere og forskere.

Disse bekymringer fik Isak Asimov, en science fiction-forfatter, til at etablere love, der ifølge ham begrænser indflydelsen af ​​maskiner:

  • (i) En robot kan ikke skade et menneske eller, mens den forbliver passiv, lade det menneske udsættes for fare,
  • (ii) En robot skal overholde de ordrer, der er givet af mennesker, medmindre sådanne ordrer er i modstrid med den første lov,
  • (iii) En robot skal beskytte sin eksistens i det omfang, at en sådan beskyttelse ikke er i modstrid med den første eller anden lov.

Hvad laver AI-forskning i Frankrig?

I en rapport, der blev offentliggjort i marts 2020, fremhæver det parlamentariske kontor for evaluering af videnskabelige valg (OPECST) forskellige franske offentlige organers rolle i AI-forskning. National Institute for Research in Information and Automation (UNRIA) synes at være den mest involverede organisation på dette område i Frankrig.

CNRS, CEA og nogle universiteter følger udviklingen. Ifølge OPECST er det franske samfund omkring kunstig intelligens imidlertid ikke tilstrækkeligt organiseret og især synligt. Det ser ud til, at Frankrig hænger bagud i dette område sammenlignet med Kina og De Forenede Stater.

At læse også:

  • Hvad er virtual reality? Hvilken model skal du vælge?
  • HD TV: For bedre billedkvalitet
  • Stream dit medieindhold med Chromecast

Kategori:

Livsstil